top of page

En rejse i Uendeligheden: Kapitel 1 - begyndelsen: A Whisperer from the Stars ✨

Forfatters billede: Matox FlindtMatox Flindt

Opdateret: 19. feb.


Inspirationen bag værket


Det var en kold februaraften i Landskrona, da jeg gik en tur. Jeg elsker at betragte stjernerne på nattehimlen, så mit blik søgte automatisk opad, og jeg blev ramt af en følelse af storslåethed. I det øjeblik føltes det, som om en besked blev sendt til mig fra stjernerne. Først som et svagt glimt af en smuk kraft, men med en stærk fornemmelse af, at jeg måtte fortsætte hjem og male. På vejen hjem blev visionen klarere – jeg vidste, hvad jeg skulle udtrykke.


En stærk feminin essens talte til mig. "Men hvad er det præcis, hun ønsker at formidle?" tænkte jeg.


Jeg forestillede mig atter denne verden som har været en del af mit liv i lang tid, måske en civilisation langt fra vores solsystem og galakse – lysår væk? Jeg er ikke sikker. Jeg har altid resoneret med science fiction og retro-futuristiske koncepter, som om jeg tilhører en anden tid eller en fjern æra, der konstant forsøger at kommunikere med mig. Visionerne kommer ofte ud af det blå og trækker mig ind gennem en usynlig portal til et sted, der minder om menneskets fremtid.


Stedet er rigt på en næsten æterisk atmosfære, omkranset af lyse, organiske bygninger og fantastiske omgivelser. Det føles tidløst, og hver gang jeg "besøger" det, mærker jeg en dyb følelse af hjemkomst i min sjæl.


Pludselig ser jeg hende – kvinden.


Fra det øjeblik jeg møder hendes blik, ved jeg, at vi resonerer på et dybt plan. Hendes øjne bærer en urkraft, en visdom fra mange liv. Hun er en budbringer, en stemme fra den verden jeg gentagne gange besøger, men hvad er hendes budskab? Hvad skal afsløres?

Jeg kender ikke svaret fuldt ud. Jeg ved blot, at portalen nu er åben.

Så måske er det meningen, at vi skal lytte efter?

Hvad fortæller hun dig, når du ser på maleriet? (:





En besked fra en Stjernehvisker

Hun kom fra lysår borte, som en hvisken mellem stjernerne - bæreren af en glemt sandhed.


Hendes blik brød virkelighedens skrøbelige facade. Mennesket byggede fængsler af tid, magt og identitet, men hun var fri.


“Vågn op,” sagde hendes øjne. Ikke en ordre, men en invitation.


Pludselig krakelerede illusionerne, og verden stod nøgen foran dig - lys, lyd, dig selv, før alt blev navngivet.




Dybere budskab: Vågn op - gå bag om tolkningerne

Friheden bag facaden - en opdagelse, du kan gøre lige her og nu




"A Whisperer from the Stars" - Soundtrack Producer: Mathias Flindt


Maleriet er til salg - skal det blive dit?

 
 
 

Comments


bottom of page